Dansk Biavlskonference 2024

Vi glæder os til at se dig til en weekend med kæmpe udstilling, spændende foredrag, inspirerende workshops, konkurrencer og meget mere.

Centralt i Danmark, i grønne omgivelser ligger VINGSTED hotel & konferencecenter, der igen i 2024 danner rammer om Dansk Biavlskonference. Det er en weekend hvor du kan møde dine kollegaer fra hele landet og få en god biavlssnak inden den nye sæson går i gang. Og så kan du blive fyldt helt op med viden og inspiration.

Danmarks største biavlsudstilling

Op mod 20 forskellige virksomheder fra ind- og udland forventes at være på plads i den næsten 1000 kvadratmeter store udstilling. Her præsenteres de nye, smarte eller nødvendige produkter til din biavl. 

To sale med foredrag

Vi har inviteret oplægsholdere fra ind- og udland, så du kan få nyeste viden. I de to sale med plads til flere hundrede tilhørere forsøger vi både at præsentere emner til de nyere biavlere og de meget erfarne biavlere. Du kan selvfølgelig stille spørgsmål, og måske endda få en snak med oplægsholderen efter oplægget. 

Workshops med plads til fordybelse

Ønsker du ikke at høre foredrag, men vil du hellere fordybe dig i forskellige emner, så kan du vælge mellem i alt 12 workshops, der gennemføres samtidig med foredragene. Hver workshop har en varighed af 2 timer. Det giver mulighed for at du kan fordybe dig yderligere i et af de spændende emner. Desuden vil en del af workshopsene give mulighed for at afprøve emnerne i praksis hvad enten det handler om at smage, se, bygge eller producere. 

Bliv Danmarks bedste

Igen i år vil der være konkurrencer inden for forskellige områder. Vi kårer som noget nyt den honning, som biavlerne selv finder, er bedst. Vi kårer Danmarks bedste til at støbe, dyppe eller rulle vokslys. Og selvfølgelig skal vi også smage os frem til Danmarks bedste honningkage.

Læs mere om biavlskonferencen og se hele programmet her:

Information om arrangementet

Dato og tid Lørdag d. 2. marts 2024 kl. 09:00 til søndag d. 3. marts 2024 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist Mandag d. 26. februar 2024 kl. 10:00

Sted VINGSTED hotel & konferencecenter
Vingsted Skovvej 2
7182 Bredsten

Arrangør

Danmarks Biavlerforening
Tlf. +45 57865470
dansk@biavl.dk

Hop til start tilmelding